A/B Lilleskov 1 og 2

A/B Lilleskov 1 og 2

Velkommen til Andelsboligforeningerne LILLESKOV I & II i Augustenborg i Sønderborg Kommune - kun 10 minutter fra Sønderborg centrum.

Velkommen til LILLESKOV, et unikt kvalitetsbyggeri beliggende i Augustenborg på Als, et af Sønderjyllands smukkeste områder, tæt på skov, strand og vand, 18 hullers golfbane, lystbådehavn og gode indkøbsmuligheder.

Gode trafikforbindelser med kort afstand til motorvej, lufthavn og færgeforbindelser.

Byggeriet, der er tegnet af ZENI arkitekter Åbenrå, er opført i 2002-2003 bestående af 62 andelsboliger, udlagt som 22 rækkehuse og 40 lejligheder i varierende størrelser. Alle boliger har egen terrasse eller altan og carport med tilhørende redskabsrum.

Lejlighederne ligger i 5 klyngehuse der alle har stort indgangsparti og elevator.

Andelsboligerne er beliggende på en 32.000 m2 stor sydvendt skrånende grund, der grænser op til fredsskoven LILLESKOV. Det store areal er udlagt i et smukt anlæg med beplantning af fritstående træer og omkransende randbeplantning. Til anlægget hører et fælleshus der danner rammen om et omfattende socialt liv. Fælleshuset har 3 moderne gæsteværelser, der står til beboernes disposition, og der findes stor gæsteparkering.

Byggeriet er seniorvenligt og henvender sig til beboere på 40 år og opefter uden hjemmeboende børn under 18 år.

Pasning af fællesarealet og snerydning mv. er inkluderet i fællesudgifterne, og alle boliger har adgang til fibernet og kabel-tv.

ABF-Nyheder

ABF-AKTIVITETER